Kostpolitik

I Børnehuset Søbæk følger vi Helsingør Kommunes Kostpolitik, som tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Vi bestræber os på at følge de 8 kostråd:

  • Spis frugt og grønt 6 om dagen. (Børn 3-5 om dagen)
  • Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
  • Spis kartofler, ris el. pasta og groft brød hver dag
  • Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager
  • Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød
  • Spis varieret  Sluk tørsten i vand
  • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen (Børn 60 minutter)

Morgenmad – fælles for alle, der er morgenmad hver dag fra 6:30 – 7:30.

Vi tilbyder økologisk havregrød, økologiske havregryn, økologisk cornflakes og hjemmebagt grovbrød. Der vil være ost, økologisk syltetøj og smør til brødet.

Til morgenmaden serveres økologisk letmælk og vand.

Frokost 0-3 år, frokosten bliver tilberedt af vores kok Line, som sørger for varieret mad der følger årstiderne. Maden er så vidt mulig økologisk. Til frokostmåltidet tilbydes børnene vand. Børn under ét år tilbydes mælk. Vi tilbyder alt slags kød, men tager hensyn til særlige behov, hvis det kan lade sig gøre. Line hænger madplanen op på opslagstavlen, så I kan se hvad jeres barn får at spise.

Frokost 3-6 år, børnene tilbydes vand til deres madpakker.

Eftermiddagsmad 0-3 år, børnene tilbydes friskt hjemmebagt grovbrød og frugt til eftermiddagsmad. Der til tilbydes vand og mælk.

Eftermiddagsmad 3-6 år, børnene skal medbringe en frugtpose, og om eftermiddagen spises den medbragte frugt, samt friskbagt brød fra vores køkken. Børnene tilbydes vand til eftermiddagsmåltidet.

Fødselsdag 0-3 år, i vuggestuen opfordres I forældre til at medbringe frugt eller boller til børnene på stuen. Nogle forældre laver frugtspyd, frugtsalat eller medbringer noget andet frugt end det børnene får til hverdag. Evt. ananas, melon, jordbær etc. Andre bager et stort fad boller og pynter med flag, så det ser festligt og indbydende ud. Vi sørger for fødselsdagsskilt, flag, sang og leg – og at fødselsdagsbarnet er det særlige midtpunkt.

Fødselsdag 3-6 år, i børnehaven fejres barnet med flag, sang, leg og fødselsdagsskilt. I skal som forældre til at tænke i sunde alternativer, hvis barnet vil dele ud i børnehaven. Vi vil ikke have uddeling af slik i børnehaven på baggrund af indholdet af sukker, farvestoffer, tilsætningsstoffer etc.

Afslutning, ferie m.m. når barnet skal holde fødselsdage, ferie, fået en lillebror/søster, holder op mv. vil vi gerne have sunde ting og sager. Kager, slik og is er ikke velkomne. Hvis børnene får is, slik, kage eller andet sukkerholdigt til alle mærkedage, vil sukkerindtaget i institutionen hurtigt blive meget højt.

På Julehyggedagen, får børnene risengrød med kanelsukker om eftermiddagen, samt et glas saft. Vi husker også at sætte noget frem til børnehavenissen.

Til fastelavn, bager hvert hus sine egne fastelavnsboller, som nogle af børnene også er med til at lave. Fastelavnsbollerne serveres om eftermiddagen, efter vi om formiddagen har slået katten af tønden og leget andre sjove fastelavnslege.

Sommerfest, der vil være en is til børnene til vores sommerfest.

Evaluering i bestyrelsen, august 2017