Dagligdagen

Vi åbner kl. 6.30 for alle børn, og de børn, der har lyst kan spise lidt morgenmad frem til kl. 7.30 hvor alle går ud på deres stuer.Morgenmaden er hjemmebagt brød, havregrød eller cornflakes samt mælk. 

I løbet af formiddagen er der forskellige aktiviteter: synge, slå på tromme, øve tal og bogstaver, læse højt, eller vi tager på tur i lokalområdet eller er på legepladsen. Vi har skrevet på opslagstavlerne ved stuen samt i dagbogen på Nemborger, hvilke aktiviteter der vil foregå i løbet af ugen. 

Vuggestuen spiser ca. kl. 10.30-11.30, hvorefter de fleste børn sover i vores udendørs krybberum.

Børnehaven spiser ca. 11.30, for derefter at gå på legepladsen til ca. kl. 14.00. 

Alle børn spiser lidt eftermiddagsmad ca. kl. 14.00, og derefter er der igen forskellige aktiviteter eller bare tid til at lege det man nu har lyst til. Det kan foregå inde eller ude. 

Alle børn er ude mindst en gang om dagen. 

Vuggestuebørn er på fuld kost, men skal medbringe bleer. Børnehavebørn skal selv have mad og bleer med.